Det Grafiske Værksted

 grafisk_værksted

Alle henvendelser angående værkstedet via mail til: info@kkmuseum.dk

Kirsten Kjær Museet indviede i 2001 Det Grafiske Værksted. Museet vil gerne at værkstedet skal være til glæde for kursusvirksomhed og udøvende kunstnere.

Grafisk Værksted er primært et værksted for udøvende grafikere. For at bruge værkstedet skal man have kendskab til de traditionelle, grafiske processer.

Medlemmer: Der kan søges om medlemskab, for hvilket man betaler 365 kr. om året. Medlemmerne kan frit bruge værkstedet og evt. overnatte efter aftale med museet (se under ”Gæstehuset” her på siden). Vi opfordrer medlemmer til at give Det Grafiske Værksted 1 til 2 tryk for videresalg og arkiv. Som medlem kan man søge om at lave grafik-udstilling på den grafiske gang på 1. sal i museet (ca. 20m) i perioden april-oktober. Ved evt. salg går 10% til Det Grafiske Værksted.

Ikke-medlemmer: Betaler 50 kr. pr. dag for brug af værkstedet og kan som alle andre overnatte efter aftale med museet. Lige som medlemmer gives 1 til 2 tryk til værkstedet.

Værkstedets faciliteter:
To dybtrykspresser med plader op til 80x120cm respektive 50x60cm.
En litografisk presse til stentryk. Værkstedet har et antal sten til rådighed.
Ætsebad, jernklorid til zink
En separat afdeling til fotogravure med en vacuumpresse til maks A3 format.
Selve værkstedet er et ca. 80 m2 lyst lokale med gode arbejdsborde. Der er mulighed for at booke værkstedet, så man har det alene, hvis man har brug for meget plads og arbejdsro.

Leder af værkstedet: Pia Skogberg (Pia web)