Om Kirsten Kjær
Kirsten Kjær er født den 14. november 1893 i landsbyen Vester Thorup langt ude
på landet mellem Limfjorden og Vesterhavet. Hendes far stod for det lokale mejeri.
Som barn var hun meget følsom, og som ung havde hun svært ved at finde ud af
hvem hun var. I 1918, 25 år gammel, giftede hun sig lidt imod sin vilje med
maleren Frode Nielsen (Dann). Hun havde svært ved at tilpasse sig en almindelig husmoderlig
tilværelse i provinsen, og årene 1921-23 tilbragte hun det meste af tiden med
en turnerende teatergruppe og tænkte alvorligt på at blive professionel skuespillerinde.
I 1924 fik hun imidlertid en svær depression der blev yderligere forværret af
en operation for tuberkulose. Hun kom sig og vendte tilbage til Frode, der på
det tidspunkt levede af at restaurere kirkeinventar. Mens de sammen arbejdede
i kirken i Løgumkloster tog Kirsten penslerne og malede, som 32-årig, sit første
portræt. Fra da af vidste hun hvad hun ville. I 1926 rejste hun sammen med Frode
til Kalifornien hvor hun fik sit gennembrud som maler. I 1929 vendte hun alene
tilbage til Danmark hvor hendes portrætter blev modtaget med stor interesse.
Hun tilbragte nogle måneder hos den verdensberømte forfatterinde Karin Michaëlis
som skrev 'Hjertets Vagabond' om Kirstens vildsomme liv i Amerika. Men Kirsten følte sig
udleveret af bogen og den følgende vinter flygtede hun til Mallorca og Paris.
I mellemtiden havde hun mødt redaktøren og skuespilforfatteren
Anders Olsen som hun helligede megen tid og opmærksomhed i de følgende år. I
1933 lod hun sig invitere til Skagen for at male et portræt og hvor hun efterfølgende
mødte mange interessante mennesker og fik mange venner. Hun kunne bo gratis
hos Ingeborg Østergaard på Skagen Hotel. Her mødte hun også to svenske kulturpersonligheder,
forfatterinden Brita von Horn og digteren Elsa Collin som hun blev dybt fascineret af. De to svenskere havde eget hus i Skagen, men tilbragte vinteren i Stockholm
hvor de prøvede at introducere både Kirsten og Anders i de lokale kunstcirkler.
Gennem Anders fik Kirsten kontakt med mange politikere og skuespillere, som
hun malede, men hun fik ikke tid til at male så meget som hun gerne vil. Anders
døde i 1938 og Anden Verdenskrig stod for døren. Kirsten kastede sig over at
hjælpe politiske emigranter og under krigen stillede hun sin lejlighed til rådighed
for modstandsbevægelsen.
I 1943 på hendes 50-års fødselsdag blev foreningen Kirsten
Kjærs Venner stiftet med det formål at støtte hende økonomisk så hun kunne opretholde
lejligheden i Lille Kongensgade i København. Uden denne vennekreds ville det
have været vanskeligt for Kirsten at overleve og opretholde en base som hun
altid kunne vende tilbage til efter sine mange rejser; til Warszawa i 1947,
til Lapland 7 gange i de følgende år, til Island fra 1955-57, og til Tunis og
Liberia i 1960´erne. Hun beholdt sin livskraft og evne til at male til sent
i livet - hun var 91 da hun startede sit sidste billede på plejehjemmet
nær museet.
Litteratur:
Karin Michaëlis: Hjertets Vagabond (1930)
Johan Møller Nielsen: Kirsten Kjær (1973)
Harald Fuglsang: Kirsten Kjær "allerede som barn var jeg anderledes" (2004)
Museums-kataloget
Årsrapporter
Film: Kirsten Kjær – en hjertets vagabond (1982)
