SEMINAR OM LIGESTILLING OG TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE
lørdag d. 16. marts 2019, kl. 9.30 til ca. 16.00
Kirsten Kjærs Museum – Langvadvej 64 – 7741 Frøstrup
Seminaret er en undersøgelse af tværæstetisk samarbejde som metode til at arbejde med ligestillingsproblematikker.
Indholdet består af oplæg, der folder emnet ud både på teoretisk -og praksisniveau, film, samtale, kaffe og te, frokost samt introduktion til Kirsten Kjærs Museum.
Alle interesserede er velkomne. Deltagelse er gratis; men forplejning koster 50 kr., der betales kontant eller med mobilepay ved ankomsten.
Af hensyn til indkøb er tilmelding til spisning nødvendig senest d. 14. marts på mailtoflac@gmail.dk
Program for dagen
09.30 – 10.00 Ankomst og kaffe/te
10.00 – 10.15 Velkomst samt introduktion til dagen, v. FLAC – Feministic Land Art
Cooperation
10.15 – 10.45 Introduktion til Kirsten Kjær og museet, v. museumsleder for Museum
Thy Jytte Nielsen
10.50 – 11.50 Forskydninger af rum: feministiske samarbejdsprojekter, v. lektor i
kunsthistorie ved Kbh. Universitet Malene Vest Hansen
12.00 – 13.00 Frokost med FLAC suppe og mulighed for at se museets samling
13.00 – 14.00 På tværs af de kunstneriske discipliner, v. billedkunstner Hannah
Anbert
14.05 – 15.05 Genkomst og håb, v. kunsthistoriker Mai Dengsøe
15.05 – 15.35 Ursula Reuter Christiansen film “Skarpretteren” vises
15.35 – 15.50 Afrunding af dagen
Seminaret er arrangeret af FLAC – Feministic Land Art Cooperation. Det er støttet af
Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond, Kulturelt Samråd Thisted, Kvindelige Kunstneres Samfund og
Kirsten Kjærs Museum.
Vi håber, dagen kan give andre lyst til at igangsætte både små og store feministiske
ligestillingsprojekter på kryds og tværs af kunstarter, generationer og landsdele.
Seminaret følges op på Statens Værksteder for Kunst d. 5. oktober 2019.
Med de bedste hilsner
FLAC – Feministic Land Art Cooperation
Lidt om indholdet
– Lektor i kunsthistorie ved Kbh. Universitet Malene Vest Hansen:
Forskydninger af rum: feministiske samarbejdsprojekter
”Det personlige er politisk” – det kraftfulde feministiske slagord insisterer på det
private og det offentliges uadskillelighed. Problematiseringer af privat/offentligt rum
udgør et centralt spor i feministisk kritik, ja, den banebrydende kunsthistoriker
Griselda Pollock kalder det selve den feminis- tiske kritiks territorium. Jeg vil med
nedslag i markante kunstprojekter gennem de sidste 50 år – fra Womanhouse til
Kvinder på Værtshus – diskutere en række samarbejds- projekter som kritiske
feministiske interventioner i rum.
Billedkunstner Hannah Anbert: På tværs af de kunstneriske discipliner
Kan en forfatter bruge billedkunstnerens erfaring? Hvor mødes musik til lydkunst? Kan
billedhuggeren lære noget af dramaturgien?
Som billedkunstner med baggrund i teaterverdenen og hang til musik er jeg
interesseret i der hvor kunstarterne mødes. Derfor har jeg i forskellige sammenhænge
været med til at skabe rum hvor de kunstneriske discipliner kan mødes, dele
erfaringer, sprog og inspirere hinanden. Under oplægget vil jeg dele erfaringer fra
disse sammenhænge og komme med konkrete eksempler på kunstneriske praksisser
der krydser disciplinerne.
Kunsthistoriker Mai Dengsø: Genkomst og håb
Det drejer sig om os , er titlen på et maleri af Ursula. Dette oplæg tager udgangspunkt i
det selvbiografiske element som er centralt for Reuter Christiansens praksis, hvor liv
og kunst har det med at flyde sammen. Det kommer til at handle om hvordan en
bestemt feminisme dukker frem igen. Den feminisme som kerer sig om traditionelle
kvinderoller. Om arketyper. Med udgangspunkt i filmen Skarpretteren, men også med
udgangspunkt i et venskab og et samarbejde mellem to kvinder med 50 år imellem
sig: mig selv og Ursula Reuter Christiansen.
Mai Dengsøs oplæg efterfølges af Ursula Reuter Christiansens film Skarprettere
Lidt om baggrunden og samarbejdspartnerne
Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS)
KKS er én af verdens ældste faglige foreninger for kvindelige kunstnere.
D. 7. februar 1916 afholdtes stiftende plenarforsamling i København, og fokus har
siden dengang været rettet mod arbejdet for ligestilling og udvikling af dialoger og
fællesskaber.
Med udgivelsen af jubilæumsantologien ”100 års øjeblikke” i 2014 fremhævede KKS
væsentlige kvindelige kunstnere fra mere eller mindre glemte positioner, ligesom den
glemte kamp, som kvindelige kunstnere har ført i Danmark, blev formidlet til
offentligheden. Samarbejdet med kunsthistorikere om antologien falder i tråd med
ønsket fra KKS om at indgå i samarbejde med fagpersoner og andre organisationer for
opnåelse af målet om, at kunsthistorien berigtiges med indskrivningen af de udeladte
væsentlige kvindelige kunstnere.
Seminarets deltagere kan d. 16. marts købe ”100 års øjeblikke” for 75 kr.
I forbindelse med jubilæet blev der også afholdt et seminar om ligestilling på
Kvindemuseet i Aarhus, hvor bl.a. professor i kulturformidling på Københavns
Universitet Hans Dam Kristensen redegjorde for den kønslige skævvridning i
kunstverdenen.
Kirsten Kjærs Museum
Museet ligger i Thisted Kommune. Det er enestående på flere områder. Dels er det
dedikeret til en kvindelig kunstner, og rummer en omfattende samling af Kjærs
malerier, dels favner museet en bred vifte af forskellige kunstarter‚ såsom skiftende
kunstudstillinger, land art og koncerter. For udøvende kunstnere er der endvidere
mulighed for artist in residence ophold og for at arbejde i museets grafikværksted og
bronzestøberi.
FLAC – Feministic Land Art Cooperation alias Pia Skogberg og Lise Seier Petersen
FLAC er en feministisk inspireret platform, der anvender dialektiske processer som
udgangspunkt for stedspecifik kunstnerisk forskning.
FLAC igangsætter også aktiviteter, der tematiserer og diskuterer kønspolitiske
spørgsmål og kulturelle konventioner.
Yderligere information
FLAC – Feministic Land Art Cooperation v/Pia Skogberg og Lise Seier Petersen
mailtoflac@gmail.com