28.08.2025 15:00-15:45
I forbindelse med vores sommerudstilling “Keramisk Sommer” med blandt andet værker af Lone-Lotte Janns keramik, kommer musikgruppen Bola Suriana fra Michoacan, Mexico og giver en koncert i John’s Hall. Gruppen har taget deres navn til minde om Emiliano Zapata, helten fra den mexicanske revolution.
Bola Suriana har spillet sammen professionelt i 35 år. De spiller traditionel musik fra alle områder i Mexico, og deres største mål er, at bidrage til at bevare og udbrede kendskabet til den righoldige mexicanske folkemusik. Foruden mexicansk folkemusik spiller gruppen også medrivende traditionel musik fra andre dele af Latinamerika samt Canto Nuevo (protestsang) og egne kompositioner.
Bola Suriana behersker et hav af instrumenter inklusive kopier af gamle indianske instrumenter fra præcolumbiansk tid og har udgivet over et dusin CD`er.
Entre: 50 kr (entre til museet er inkluderet). Fri entre for Årskort 2025.