28.09.2024 14:00-16:30
Koncertsalen på Kirsten Kjærs Museum danner ramme omkring følgende event, arrangeret af GOK- Thisted og Tømmerby Menighedsråd:
TV- og radiovært Mathias Hammer er nært knyttet til Højskolesangbogen. Ikke blot fordi den danske sangskat er dejlig og rød/hvid nostalgi. Men også fordi sangskatten er et spejl af det danske samfund – som det var, som det er, som vi drømmer om det skal være, og som vi frygter at det bliver.
Mathias Hammer har sine meningers mod og finder gennem sangenes tematik, tekst og musikalske atmosfære grobund for sit blik på tidens tendenser og udfordringer. Er ”Hun er sød, hun er blød” umuliggjort af #metoo-bevægelsen? Har vi glemt ”Noget om helte” i nutidens enøjede heltedyrkelse? Og grundlagde ”I Danmark er jeg født” den danske skepsis for indvandring?
Denne eftermiddag skal vi synge en masse af de sange vi elsker. Men vi skal gøre det med et kritisk og debatskabende blik på nutiden. Mathias Hammer akkompagnerer fællessangen. Men han revser også tidsånden gennem sit sangvalg. Er du enig med ham? Eller med din sidemakker?
Tilmeldingslink: https://www.gok-thisted.dk/kurser-i-gok/?category=2465&course=35221