21.06.2025 – 31.08.2025
Fire keramiske billedkunstnere – Mia Roar Damsted, Helle Hee Degaardt, Dorthe Hedegaard og Jette Sørensen – dykker i udstillingen “Rod, rødder og rodløshed” ned i kunstneren Kirsten Kjærs liv og univers. Udstillingen sætter fokus på rødder, identitet og opgør med normer i et både nutidigt og universelt perspektiv.
De fire kunstnerne åbner med deres research og værkproduktion for en sanselig dialog om forbundethed, forskellighed og forandring.
Kunstnerne udtaler om deres arbejde: ”Jo mere vi dykkede ned i Kirsten Kjærs liv, hendes rødder i det nordjyske og hendes udlængsel, des stærkere blev vores fascination og forkærlighed for denne autodidakte kvindelige kunstner og hendes kamp. Vi har jo aldrig mødt Kirsten, men vi har hver især lært noget af hende.”
Udstillingen byder på keramiske værker – et rhizom, der strækker sig fra udstillingen, gennem vinduet og forsvinder ud i skoven; kvindefigurer, der kæmper mod normer og forventninger; keramisk svampe-mycelium, der symboliserer transformation, fællesskab og modstandskraft; og et værk lavet med lokalt opgravet ler, der hylder retten til at være anderledes.
Jette Sørensen Lerværk @jettesoerensen_lervaerk
Mia Roar Damsted Instagram Mia Roar Damsted
Helle Hee Degaardt www.degaardt.com https://www.instagram.com/helleheedegaardt/
Dorthe Hedegaard Instagram Dorthe Hedegaard
Foto: “Rhizomet” (udsnit), blåler, begitning og glasur. 35 x 15 x 5 cm. Jette Sørensen. 2025. Foto: Erik Balle.