I 2016 blev studievennerne Emil Gryesten og Carl-Oscar Østerlind begge udvalgt til Statens Kunstfonds karrierepulje Den Unge Elite og udforsker nu klarinettrio-repertoiret i trioen Spell sammen med DR Symfoniorkestrets soloklarinettist Pedro Franco Lopez. Alle tre musikere er markante skikkelser på den danske musikscene både som kammermusikere og solister. Klarinettisten Pedro Franco Lopez er uddannet i sit hjemland Spanien samt i Tyskland og Schweiz. Han optræder jævnligt som solist og gæstesoloklarinettist med orkestre i hele Europa. Cellisten Carl-Oscar Østerlind er uddannet i Danmark, Sverige og USA. I 2010 vandt han Den Danske Strygerkonkurrence og har ydermere været medlem af ensembler med hvem han har vundet adskillige kammermusikkonkurrencer, blandt andre P2 Kammermusikkonkurrence i 2004. Pianisten Emil Gryesten er uddannet ved Sibelius-Akademiet i Helsinki med videre studier i Danmark, Italien og Schweiz. I 2010 vandt han både 1. pris og publikumsprisen ved Nordisk Pianistkonkurrence. Han har modtaget Harby-Fondens store legat og i 2015 udkom hans debut-cd med musik af Schubert.

Leave Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

clear formSubmit